Generelt bør man ikke prioritere sin indsats på sociale medier efter hvilke medier der har flest brugere, hverken globalt eller nationalt, men efter hvem disse brugere er, hvilke muligheder du har for at producere interessant indhold, i hvor høj grad dette indhold kan generere konverteringer og sidst, men ikke mindst i hvor høj grad du har mulighed for at få fat på brugerne. Det kan f.eks. - hvis man forestiller sig at skulle starte helt fra bar bund - være nemmere at få 100 minutters afspilning på Snapchat end på Facebook, men det er nemmere at konvertere opmærksomheden på sidstnævnte til fysiske besøg på museet. Her er lidt kommentarer til nogle af de sociale medier du måske allerede bruger eller burde overveje i din markedsføring.
1) Pinterest
Iflg. tal fra DR steg antallet af danske brugere på Pinterest fra 4%-6% fra 2017-2018. Dvs. det er stadig mindre udbredt end f.eks. Twitter, men med 300 millioner brugere på verdensplan månedligt er det svært helt at ignorere. Især hvis man ellers er i besiddelse af rigtigt godt billedmateriale eller har en samling med en stærk appel, enten almen bredt eller i forhold til bestemte interessegrupper. Vil du se en del af hvad brugerne allerede har pinnet fra din institution så tjek https://pinterest.com/source/ditdomænenavn.dk - det bedste ved den type brugergenerede pins er at de samtidigt linker direkte til dit website.
For at genere indhold til din Pinterest business konto kan du f.eks. starte med at pinne de mest visuelt iøjenfaldende opslag fra din egen Instagram, og hermed samtidig sende mere trafik dertil. Pinterest er dog som med alle andre sociale medier, ikke nødvendigvis noget der giver hurtige resultateter her og nu, men du kan finde flere tips til hvordan du optimerer din konto ved at søge på “Pinterest SEO”. Det du finder her er langtfra så omfattende som regulær søgemaskineoptimering, men er metoder hvis effekt der kan aflæses direkte i antal visninger af dine pins, og som samtidigt hjælper på muligheden for at blive fundet via Google Image Search.
3) Snapchat
Det er markant nemmere at få dit museums yngre besøgende til at følge dig på Snapchat end på Instagram. Vi har på Skagens Kunstmuseer altid haft diverse “Følg”-opfordringer placeret på strategisk fornuftige steder, men det eneste jeg nogensinde har kunne se virke direkte er en enkelt Snapcode med lidt tekst til. Denne betyder at vi typisk har fået 2-4 nye followers på Snapchat hver gang en skoleklasse har passeret forbi. Hvad indholdet angår er der intet til hinder for at anvende samme historier og klip som til Instagram Stories, da følgerne næppe er særligt identiske. Til gengæld kommer du ofte længere med lidt kortere og mere uhøjtidelige eller håndholdte historier på Snapcat end på Stories, også uden at du behøver at være ligeså frisk og overgearet som f.eks. Lakserytteren. Det mest irriterende, og nok også det der holder mange kulturinstitutioner tilbage, er at man pt. stadig mangler et fornuftigt overblik over ens følgere på Snapchat; det er som ikke-inviteret influencer ganske enkelt sværere at dokumentere indsatsen, ud over at holde styr på hvor mange der har set din aktuelle opslag. En anden grund til at at holde igen kan også være at man skal forvente at få snaps i tide og utide fra brugere - skal du fastholde dem slipper du næppe udenom at svare bare ind imellem.
4) TripAdvisor
TripAdvisor har ikke den store effekt på dine lokale besøgende, men betyder utroligt meget i forhold til udenlandske turister og om de vælger at inkludere din besøgsadresse på deres tur. Portalen relancerede sidste år sig selv som et social medie med muligheden for at dele rejser med sine venner. Det er der godtnok måske ikke så mange der har opdagede, men brugerne er der stadig og med 760 millioner anmeldelser fra hele verden, så er det en platform rigtigt mange mennesker besøger – især for at finde spisesteder og oplevelser. Det vil sige, husk at ‘claime’ din virksomhed og svar på alt hvad der er relevant at svare på - ikke de mindre positive, men husk også at anerkende de gode og sig tak. Det er samtidigt et sted med et ganske aktivt forum med spørgsmål til destinationerne. og her er det vigtigt. Præcis som vi gør det når vi får ros direkte. Og ja, nu når du er igang, så gælder alt det her selvfølgelig også for Google My Business.
5) Twitter
Twitter har blandt danskerne efterhånden udviklet sig til at være lidt til en krigszone for spærreild mellem politiske fløje og den troldehær af Stram Kurs-vælgere, der tidligere ellers har holdt sig i kommentarsporene på YouTube. Ikke des mindre er det stadig et fornuftigt værktøj til at henvise til meget af den kommunikation du fortæller om på LinkedIn eller dit website, og som ikke hører hjemme på Facebook; branchenyt, strategiske dispositioner, blog-agtige indlæg og ikke mindst de ledige stillinger. At smide de her ting på Facebook svarer lidt til at annoncere et jobopslag på et skilt i billetsalget, det forstyrrer kommunikationen og gør intet godt for din Engagement Rate. Twitter derimod er god til at nå ud til mediefolk, kollegaer, den mest dedikerede del af din kernemålgruppe - og ikke mindst i forhold til at netværke med udenlandske museer. I skal selvfølgelig have en konto selv som institution, men tit er det mindst ligeså effektivt at sætte en medarbejder til at tweete i eget navn - og hellere eller ligeså gerne på engelsk som på dansk.
6) TikTok
Er der nogle der husker “Museum Dance Off”? Det var en herlig og årligt tilbagevendende internet-dyst hvor museumsansatte fra nær og fjern udfordrede hinanden i dans og kreative koreografier. Den juhu-oplevelse det er at lege Frank Sinatra på arbejdspladsen, kan du bruge på TikTok. App’en har 500 millioner aktive brugere, så hvorfor er der nærmest ingen museer på platformen overhovedet? The Metropolitan Museum of Art (aka The Met) har med sine kun 3 posts på TikTok fået ikke mindre end 42.000 likes, så interessen er derude. Det er ikke sikkert, at der er meget meromsætning i at underholde TikToks brugere her og nu, men dit museum eksisterer også om 15 år - når dem der bruger TikTok i dag, engang har fået familie og børn. Og så er dans jo sjovt, uanset om det er grimt eller flot.
7) Facebook.
60% af danskerne er stadigt en tur forbi Facebook dagligt. Det betyder dog stadig ikke at de nødvendigvis ser din nyhed, heller ikke selv om det er verdens bedste historie og du har postet den kun 30 minutter inden. Det officielle råd - i hvert fald fra dem der har råd og fra dem der kan tjene på dig - er ingen Facebook uden et annoncebudget. Problemet er bare at uanset hvor fantastisk et produkt det er du sælger, uanset hvor glade publikum er for det, så har vi allesammen forlængst lært at spotte et betalt opslag i løbet af et splitsekund. For nogle ting kan annoncering betale sig, for andre handler det stadig om at smøre ærmerne op og selv opsøge mulighederne. Du kan f.eks. bruge grupper på Facebook, efter at man har fået muligheden for at poste som sin side her, er det noget der reelt set virkeligt rykker. Brug det til at generere kendskab og skabe community, f.eks. omkring dit museums særlige genstandsfelter, og er gruppens tema relevant for dit museum og opfører du dig ellers almindeligt fornuftigt, så vil det ikke blive opfattet som spam.